Statutter
Silverrudder™ Challenge of the Sea 2022.
- Silverrudder™ Challenge of the Sea arrangeres hvert år med start og mål i Svendborg. Kapsejladsen er for singlehand sejlere og går rundt om Fyn. Omsejlingsretning besluttes på baggrund af vindretning og vejrmelding. Sejladsen afholdes omkring efterårsjævndøgn, hvilket er i 3. eller 4. weekend i september.
I 2022 går starten den 16. september. - Syv trofæer er udsat for Silverrudder™ Challenge of the Sea. Indehaveren af et Silverrudder™ Challenge trofæ er forpligtet til at returnere dette til Svendborg Amatør Sejlklub inden starten af det følgende års Silverrudder™ Challenge of the Sea.
Et trofæ er udsat til hver af følgende kategorier, inddelt efter skroglængde.
Alle mål er i engelske fod (1 fod = 0.3048m) og angiver hull length som defineret i 2021-2024 World Sailing definition.
Kølbåde:
Fra 18.00 til 25.00 fod inkl.
Fra 25.01 til 30.00 fod inkl.
Fra 30.01 til 35.00 fod inkl.
Fra 35.01 til 40.00 fod inkl.
Fra 40.01 fod og opefter
Flerskrogsbåde:
Fra 18.00 to 28.00 fod inkl.
Fra 28.01 fod og opefter - Vinderen af hver kategori er den båd og skipper, der hurtigst sejler Fyn rundt singlehand for sejl. Udfordreren i hver kategori der har den hurtigste sejltid til dato, er indehaver af Silverrudder™ Challenge trofæ indtil rekorden bliver slået.
- Udfordrere til Silverrudder™ Challenge of the Sea kan kun deltage og fuldføre, hvis de er tilmeldt, har betalt startgebyr og gennemfører kapsejladsen i overensstemmelse med Sejladsbestemmelserne. Alle regerende rekordholdere har automatisk ret til deltagelse i fremtidige SILVERRUDDER challenges, så længe rekorden står. Tilmeldingen skal modtages og betales senest 30 dage før starten af SILVERRUDDER challenges.
- Ethvert passende og sødygtigt fartøj kan tilmeldes Silverrudder™ Challenge of the Sea. SILVERRUDDERs sikkerhedsledelse har ret til at afvise enhver båd som skønnes ikke egnet eller er i en ringe sikkerhedsmæssig standart.
- Da Silverrudder™ Challenge of the Sea er en singlehand kapsejlads, må kun én og samme person være ombord på kapsejladsen rundt om Fyn.
- Der sejles efter de internationale søvejsregler (International Regulations for Preventing Collisions at Sea) og gældende sejladsbestemmelser for Silverrudder Challenge of the Sea.
- Alle udfordrere skal sejle med et trackingsystem, der udleveres før sejladsen, således at sejladsen kan følges og bringes på diverse medieplatforme. Med kvittering for deltagelse i sejladsen, kvitteres der samtidig for pligt til at tilbagelevere tracker og andre trackingreleterede løsdele umiddelbart efter sejladsen.
- Deltagende både kan sejle med hækstander med sponsor og / eller Silverrudder Challenge logo. To pvc SILVERRUDDERTM Challenges bannere med startnummer udleveres til hver deltager og skal monteres til hver side af båden. Disse er til rådighed dagen før start. Deltagerne har ansvar for at surre bannere til båden så de er synlige på horisontal afstand. Pvc-bannere skal returneres sammen med GPS tracker efter fuldførelse af sejladsen.
OBS! Alle både skal føre tydelige sejlnummer eller unikt logo i storsejl. - Alle sejlere skal under hele sejladsen være kontaktbare på VHF radio, enten håndholdt eller stationær.
- Sikkerhed
Det er skippers ansvar, at båden…
11.1 - er i forsvarlig og sødygtig stand, og at båden er udrustet med fastgjorte lovpligtige lanterner i henhold til De Internationale Søvejsregler (COLREGS). Både under 7m længde skal ligeledes være udrustet med fastgjorte lanterner som foreskrevet for både på 7 m længe og derover. Strobe light må kun benyttes i forbindelse med en nødsituation.
11.2 – er udstyret med følgende obligatoriske sikkerhedsudstyr:
- Redningsvest: en CE eller SOLAS godkendt redningsvest eller tilsvarende flydemiddel skal bæres under hele kapsejladsen.
- Sikkerhedssele/Safety harness
- Monteret sikkerhedsline/jackstay langs dækket, til fastgørelse af sikkerhedssele
- VHF radio – håndholdt (inkl. batterier til en realistisk sejltid) eller stationær
- 2 håndholdte nødblus, med gyldig udløbsdato og markeret med rat-mærket eller 1 rød ODEO elektronisk visuelt nødsignal.
- 2 nødraketter, med gyldig udløbsdato og markeret med rat-mærket.
- Brandslukker
- Spand eller øsekar
- Førstehjælpskasse
- Kraftig lygte og/eller pande lampe
- Kniv
- Passende anker med ankerkæde og/eller line klar til omgående brug
Deltagere kvitterer med sin underskrift, ved udlevering af tracking udstyr og startnummer, for at obligatorisk sikkerhedsudstyr og godkendte lanterner er i overensstemmelse med ovenstående punkt 11.1. - Alle deltagere skal senest ved registrering og modtagelse af startnummer, oplyse om eget mobilt nummer og ligeledes mobilt nummer til kontaktperson i land.
- Forsikring
Hver deltagende båd skal have en gyldig ansvarsforsikring over for tredjepart.
OBS! Dokumentation for gyldig forsikring skal vises ved sikkerheds tjek. - Disse statutter er tilgængelige i engelsk, tysk og dansk version. Hvis der er konflikt mellem de forskellige sprog er det altid den engelske version der gælder.
- Ethvert brud på ovenstående statutter vil resultere i diskvalifikation.
This page is powered by
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions